Skip to main content

Bøger

Vildskab i haven

Katrine Turner, Ditte Dahl Lisbjerg & Lilli Gruwier

Ny bog udkommer i foråret 2023 – bestil din udgave her.

Naturhaven

Lilli Gruwier, Lars Brøndum & Katrine Turner

Vilde Haver

Ditte Dahl Lisbjerg

Biodiversitetsbogen

Katrine Grace Turner, Lars Brøndum og Jørgen Baungaard Hansen

Havens forunderlige ukrudt

Lilli Gruwier

Artikler

Find inspiration i vores mange spændende artikler herunde:

Er haveaffald affald?

Nye tal fra Affaldstatistik 2020 viser, at vi er godt på vej til at overstige 1.000.000 tons haveaffald årligt.

Måske vi skal til at gentænke den måde vi ”istandsætter og vedligeholder” vores haver, parker og erhvevsarealer, og have mere fokus på at ”bevare og styrke”. Dette kan bl.a ske ved at prioritere gammel beplantning, give plads til naturligt nedfald og respektere væksten og tiden, og fokusere på at give plads til de hjemmehørende arter.

Kan man give plads til både solceller og biodiversitet?

Biodiversiteten i energilandskabet

Biodiversitet er et ord som ligger på alles læber i øjeblikket. Vi har fået øjnene op for at vi står foran en mere kompleks udfordring end blot klimakrisen, og at disse to kriser har en ret stor fællesnævner, nemlig ufordelagtig arealanvendelse. Vores behov for bolig, fødevarer, energi og rekreative formål fylder meget, så meget at det fortrænger vores natur, og er grunden til vi ser en nedgang i biodiversiteten. Hvordan løser vi klimaudfordringerne, uden at skabe et større problem med biodiversiteten?

Skab et smukt græsland i stedet for plæne

Græsplænen er et oplagt sted at tage fat på, når man laver vilde haver. Det har længe været idealet at have en perfekt klippet, ukrudtsfri, saftigt grøn græsplæne uden muldvarpeskud, mos eller mælkebøtter. Den kortklippede græsplæne er et grønt ørkenlandskab sammenlignet med, hvad kan leve i et mere naturligt græsland, hvor græs og urter får lov til at vokse sig langt, og kun slås få gange om året.  

Sørg for at danske planter og urter trives

Planterne udgør bunden af fødekæden. Er der en mangfoldighed af planter i haven giver det således bedre levevilkår for insekt- og dyrelivet. Hjemmehørende planter giver de bedste livsbetingelser for hjemmehørende dyr og insekter, for de har tilpasset sig hinanden gennem tusinder af år. Sjældne insekter har således også ofte sjældne planter som fødekilde eller levested. For at få mere liv i haven er det klogt først og fremmest at tænke på at fremme danske og gerne de lidt sarte planter som pt. er under pres af menneskelige aktiviteter.

Sørg for læ, skygge og beskyttelse med krat og buske

Et krat består af små træer og buske der vokser sammen, og det er et vigtigt levested for de fleste af havens smådyr. Mange smådyr bruger krattet til at gemme sig for rovdyr, og bevæger sig ikke gerne ud i det åbne land. Hvis man har lidt større krogede træer i sit krat, er det også et godt sted for flagermusene at sove om natten. Krattet er også et godt sted at sætte forskellige fuglekasser op, hvis der ikke er så mange gamle hule træer i haven.

Skab fugtighed i haven med vand

Vand i haven er utroligt vigtigt i den vilde have. Det er både vigtigt for dyr på land og selvfølgelig for dem der lever nede i vandet. Der er langt mellem vandhuller i vores landskab, og da alle levende væsner har brug for vand, kan det hurtigt blive en lang rejse for små dyr, især hvis de ikke kan flyve. Alle former for vand i haven hjælper, hvad enten det er en stor sø eller bare en underskål eller et gammelt fuglebad, der fyldes op regelmæssigt med rent vand.

Skab varme i haven med stensætninger

Rigtigt mange af vores dyr er vekselvarme – dvs. de skal bruge solen til at blive varmet nok op for at kunne fungere. Derfor er det en rigtig god ide at have stendynger i haven et sted, hvor solen tidligt rammer stenene og omdanner dem til små radiatorer. 

Indret din have efter forholdene

For at lave en vild have med masser af liv i, er det vigtigt at se på forholdene i sin have og tilpasse sig dem. Det kan være forhold som mængden af lys og skygge, næringen i jorden og mængden af fugt og vand.

Bevar gamle træer og sørg for at der er dødt ved

Gamle krogede træer og dødt ved – altså døde grene, hækafklip og høje træstubbe – er vigtige for at skabe mere vild natur i haven. Traditionelt set er døde træer og kvas blevet opfattet som grimt rod, der bare skal køres til genbrugsstationen, men uordentligheden giver en masse liv. Det er fabelagtige levesteder og gode fødekilder for mange insekter, svampe, fugle og pattedyr.

Fem ting du skal gøre eller ikke gøre i haven

Der er pludselig mulighed for at komme lidt i haven, nu hvor COVID-19 har gjort at vi alle skal blive hjemme, og passe på hinanden. Når man tænker over det, er det faktisk lidt det samme, vi skal gøre i en vild have – passe på hinanden. Her kommer en lille liste med fem ting du kan gøre, eller lade være med at gøre, derude i haven lige nu, hvis du vil give plads til flere af vores fine danske natur, og tage lidt mere hensyn til vores med-arter derude.