Bevar gamle træer og sørg for at der er dødt ved

Gamle krogede træer og dødt ved – altså døde grene, hækafklip og høje træstubbe – er vigtige for at skabe mere vild natur i haven. Traditionelt set er døde træer og kvas blevet opfattet som grimt rod, der bare skal køres til genbrugsstationen, men uordentligheden giver en masse liv. Det er fabelagtige levesteder og gode fødekilder for mange insekter, svampe, fugle og pattedyr.

De gamle krogede træer

Tusindvis af insektarter elsker og lever på gamle træer. Men vi mennesker kan ikke lide dem. Så snart et gammelt træ får lidt svamp, skygger i haven eller ser ud til måske at kunne vælte i den næste orkan, kalder vi dem for risikotræer, og fælder dem. Det er faktisk nået så vidt, at vi simpelthen mangler gamle træer i hele landet, især dem der har fået lov til at vokse op i solen, og er blevet lækre og krogede. Det tager selvsagt sindssygt langt tid at få et gammelt træ, og nu mangler de. Derfor er de mange arter, der knytter sig til levesteder på gamle træer, nu også i tilbagegang. Hvis du har et gammelt træ i haven eller på fællesområdet, så pas rigtigt godt på det. I stedet for at fælde gamle træer, kan de stynes og topkappes, så de ikke er i fare for at vælte eller smide grenene ned i hovedet af folk.

Man kan også hjælpe til med at lave gode levesteder på gamle træer ved at veteranisere træerne, altså beskadige dem uden at slå dem ihjel, og dermed lave hulheder til naturlige fuglereder, og steder hvor fx flagermusene, mariehønsene og nældens takvinge kan overvintre, og trælevende biller, svampe og bier kan bo.

Hvis man bliver nødt til at fælde et træ, så lad en 2-4 meter stub stå og forgå lige så langsomt. Især træstubbe der står i solen er et værdifuldt levested. Man kan plante en klatreplante op ad stammen, såsom kaprifolie eller vedbend, eller sætte fuglekasser op, hvis man ikke synes at stubben pynter nok i sig selv.

Kvasbunken og brændestakken

En kvasbunke af blade, haveaffald og hækafklip, eller en stabel gamle brændeknuder skaber også vigtige levesteder i haven. De er de mest effektive insekthoteller der findes. De har mange små hulrum og kroge, som dyrene kan bruge til at gemme sig i, og spise af og omsætte. Kvasbunken et pindsvins vinterpalads, og fungerer også som rede for dens unger i løbet af sommeren. Kvasbunken er nem at lave, og jo større en bunke og jo flere der er plads til, des bedre. Så behold alt haveaffaldet og saml det rundt om i haven, både i sollys og fx under en hæk eller busk, så der er mest muligt variation i forholdene i bunken, og flest mulige forskellige dyr der kan bo der.

Når kvasbunken er lavet, skal den bare have lov til at passe sig selv. Lad være med at forstyrre bunkerne, men fyld op med nyt materiale ind i mellem. Så skal dyrene ikke flytte hvert år. Man kan kigge i bunken og beundre livet deri, hvis man gør det lidt forsigtigt, og lægger grene og blade tilbage igen.

En kvasbunke eller brændestak kan arrangeres i nysselige eller kunstneriske stakke, som smukke kvashegn eller lægges i store bunker. Smådyr og svampe er ret ligeglade, så kreativiteten kan få frit løb hvad angår udformningen. Hvis man vil have en kvasbunke på altanen, er det en god ide at lave et insekthotel, så det hele bliver holdt lidt sammen. Brug gerne også nogle hule rør som bier kan lægge æg i, og sørg for at den er mindst 15cm i dybden. 

Det kan du gøre:

• Fæld ikke gamle træer. Styn dem eller topkap dem
• Skal et gammelt træ fældes, så lad 2-4 m stub stå
• Veteraniser træer ved at bore huller
• Husk at kvasbunker og brændestabler er effektive insekthoteller