Er haveaffald affald?

Måske vi skal til at gentænke den måde vi ”istandsætter og vedligeholder” vores haver, parker og erhvervsarealer, og have mere fokus på at ”bevare og styrke”. Dette kan bl.a ske ved at prioritere gammel beplantning, give plads til naturligt nedfald og respektere væksten og tiden, og fokusere på at give plads til de hjemmehørende arter.

De nye affaldsdata fra miljøstyrelsen er netop blevet offentliggjort, læs mere her: Rapport (mst.dk).

Det er altid spændende at dykke ned i, hvad vi som samfund genererer af affald, da det kan fortælle os en del om vores samfund og vaner. De nyeste tal er fra 2020, da data fra 2021 og 2022 endnu ikke er samlet og offentliggjort.

Det første jeg personligt søger efter, er mængderne af haveaffald. Disse tal er den samlede danske affaldsgenerering for både husholdning og erhverv, dvs. både det du selv lægger på traileren og kører på genbrugsstationen med, men også det som anlægsgartnere og andre driftsfolk håndterer i forbindelse med deres arbejde. På side 27 i Affaldsstatistik, 2020, konkluderes at 784.000 tons ud af 996.000 tons haveaffald stammede fra private husholdninger.

Beregner vi med ca. 143.000 haver (huse, sommerhuse og kolonihaver) giver det ca. 540 kg pr. have i 2020. Det lyder af meget, men mon ikke man kunne finde plads til at lade bare 100 kg af dette ligge i haven et sted? Eller finde et fælles nærtliggende areal hvor det kunne ligge? Hvad med din arbejdsplads? Har de grønne arealer og hvor mon de hør af hækafklip, nedfaldne grene og væltede træer?

Disse tal for 2020 er de nyeste opgjorte mængder, så vi ved reelt ikke hvordan hverken 2021 eller 2022 ser ud (endnu), men det er NU vi har en chance for at knække kurven om ikke andet så for 2023.

1.000.000 tons pindsvinehuse destrueres årligt

Jeg har i flere år til foredrag sagt ”1 million tons pindsvinehuse bliver hver år kørt bort til forbrænding og lynkompostering”!  Det er selvfølgelig ikke helt sandt. For det første er det langt fra alt haveaffald som pindsvin gider bygge huse af, og så mange pindsvin tror jeg slet ikke vi har i Danmark. Og det er kun lige knap 1 million tons. Men det har aldrig været tættere på sandheden, da tallet har været stigende de seneste mange år og nu ligger på 996 tusind tons i 2020.

996.000 tons haveaffald afleveret på et år. Det er kviste, grene, stammer, blade, græs, blomsterstænger og juletræer. Jeg ved godt at en vis mængde selvfølgelig skal afleveres. Enten af pladsmangel, af æstetiske årsager, eller fordi ”det plejer vi at gøre” eller noget helt fjerde. Jeg kører ikke selv haveaffald på genbrugsstationen. Jeg klipper og beskærer og fælder og slår også græs, men jeg har også rigtig mange hektar at brede disse råvarer ud på.

I 2018 så vi faktisk at mængderne faldt med næste 40.000 tons, men det må nok tilskrives den manglende vækst grundet tørke, og at der reelt var en hel del mindre at beskære og klippe. Jeg tror også, at mængderne for vinteren 2022-2023 kommer til at være påvirket af folks øgede interesse for brændsel til brændeovnen.

Istandsætte og vedligeholde eller bevare og styrke?

Corona må også havde haft en betydning: der var i hvert fald mange der fik ekstra tid til at gå og ordne i haven i 2020, og der er helt sikkert røget nogen gamle frugttræer, krat og hække på den bekostning. I rapporten omtales det som at ”istandsætte og vedligeholde deres haver”. Og det provokerer mig en lille smule… Måske vi skal til at gentænke den måde vi ”istandsætter og vedligeholder” vores haver? Måske vi bør fokusere lidt mere på at ”bevare og styrke” ved at prioritere gammel beplantning, respektere væksten og tiden, der allerede findes i haven og fokusere på at give plads til de hjemmehørende arter?

Dermed ikke sagt, at der i haven ikke findes vækst, der kan kategoriseres som affald og som skal væk. Og ja, der skal beskæres og ryddes og fældes så vi kan være der. Hvis man helt lægger saksen og saven på hylden vil det til sidst springe helt i skov og lukke alt til. Og det dur heller ikke i en have. Men husk at du med en motorsav og en elektrisk hækkeklipper har sindssygt mange kræfter mellem hænder, og i løbet af få timer kan bryde ned hvad naturen har været årtier (århundreder) om at bygge op. Og den tid kan man ikke købe sig til i plantecenteret. Det er godt at der er fokus på vildt og varieret beplantning, men lad os også huske de ressourcer der er i blade, kviste, grene og væltede træer. Både i vores haver, men også på vores arbejde. Kravene til at håndtere og respektere biodiversitet på erhvervsarealer og ved byggerier er stødt stigende disse år, og det er ikke kun blomster det handler om.

Fra haveaffald til ressourcer:

-Kør gerne de eksotiske arter på genbrugsstationen. Kør altid de invasive arter på genbrugsstationen og sørg for korrekt bortskaffelse

-Prioriter at give plads til grene, kviste, blade og stængler på samme vis som du prioriterer et blomsterbed eller et vandhul og giv plads til naturlig nedbrydning på arealet.

-Prioriter beskæring over fældning.

-Hvis driften er udliciteret, så tag fat i anlægsgartneren/driftspersonale så der kan udarbejdes en fælles strategi. Det vil gavne biodiversiteten, spare på transporten og hvis man sørger for god formidling og lidt strategisk design kan man nå langt.

-På samme vis som de hjemmehørende blomster potentielt giver føde til fleste arter, er der mange svampe og andre typer af vækster der er specialiserede i at udnytte de hjemmehørende arter, også i nedbrydningen.

-Sørg for at holde fødevare som æbleskrog og kartoffelskræller væk fra kvasbunker og kvashegn – fødevarer tiltrækker rotter.

-Jo længere en kvasbunke ligger, jo mere vil den falde sammen og blive nedbrudt i bunden og jo mere kan man fylde på i toppen. Det tager lidt tid før smådyr, svampe og andre mikroorganismer er flyttet ind og kan gå i gang med ”arbejdet”. Efter nogen år vil sådan en bunkes nedbrydning modsvare det man fylder på i toppen.

-Grene med torne er trælse at arbejde med i kvashegn, men de yder god beskyttelse til småfugle.